Formandens beretning 2012


15.03.12
Vi kan se tilbage på et ganske fornuftigt år for slagtekalveproduktionen.  Afsætningspriserne har gennem året bevæget sig opad, og er yderligere løftet siden nytår. De store slagtninger af handyr i 4. kvartal har markedet kunnet absorbere, og manglende slagtedyr her først på året gav luft til en ekstraordinær noteringsstigning i januar måned. Alle kategorier har nydt godt af de stigende priser, nok mest de kategorier som eksporteres. Handyr er steget 12,1 % sidste år, og køer med op imod 30%.

Udsigterne for resten af 2012 og fremover ser også pæne ud. Verdensmarkedspriserne har fortsat de seneste års stigninger, og forskellen til EU's priser indsnævres løbende. Vi oplever  i dag at USA-priser  er tæt på de europæiske, og Sydamerikas priser følger godt med opad, primært forårsaget af et mindre udbud. Sidste år var Tyrkiet ny som indkøber på oksekødsmarkedet af store mængder. De er stadig en stor spiller i markedet, og køber nu en del levende slagtedyr på de europæiske markeder. Rusland er blevet en rigtig stor aftager igen, og også det fremstormende Kina er på vej til at blive et godt marked. De er storaftager af biprodukter og  kreaturhuder, som  bidrager godt til prissætningen på vore slagtedyr. Sydeuropa er hårdt ramt af finanskrisen, men på trods af det bliver der stadig solgt kalve-  og oksekød til et tilfredsstillende prisniveau. En lille underforsyning af det globale marked lægger en god bund under vores produktion og indtjening.

I forrige uge havde Landbrugsavisen en dobbeltside hvor danske kalve blev omtalt som guldkalve, og at kalveproducenterne klarer sig fremragende. Det er meget frit fortolket af journalisten, og langt fra det billede den almindelige kalveproducent oplever. Afsætningsprisen har kunnet følge med de stigende foder- og halmpriser, så økonomien har kunnet holdes intakt, men ligefrem mangemillionær bliver man ikke af denne produktion. Afkobling af handyrpræmie og nedtrapning af det eksisterende kvægtillæg tolder også godt af indtjeningen.

I 2008 var der frygt for at afkoblingen her fra 2012 ville betyde en dramatisk nedgang i handyrproduktionen. Den dystre spådom var at der ville blive et overskud på op mod 80.000 kalve. Det går dog knap så galt. Selvom nogle  producenter har valgt at ophøre, kommer  der også nye til, og eksisterende produktioner udvides.

Der har været rigelig med spædkalve et stykke tid, og tallene for eksport til Holland viser da også en stigende tendens. Der er ikke siden 2002 været eksporteret så mange kalve som i 2011, og tendensen fortsætter i år. Ialt er der eksporteret 25.800 kalve sidste år.   

Jeg hilser velkommen at den notering de fleste afregner kalve efter, nemlig Husdyrformidling Syd/Sammark, er ændret til at tilgodese en større kalv. Det er et vigtigt signal at sende at vi ønsker en velstartet kalv på minimum 50 kg, og at kalve under 45 kg som hovedregel ikke bør omsættes. Derfor er vi selvfølgelig også nødt til at honorere den gode kalv ordentligt. Avlsværdiafregning har tidligere været praktiseret, og  bør igen overvejes i en eller anden form. Vi oplever brugstyre med indeks på 83 for kød, og andre indenfor samme race der ligger på 121. Der bør være stor prisforskel på afkommet efter disse tyre. Det er tidskrævende at regne nøjagtige tillæg og fradrag for den enkelte kalv på basis af kødproduktionsindeks, og måske skal vi i stedet for ind i en ordning med bonus eller efterbetaling for de kalve som klarer sig godt igennem produktionsforløbet.

En måde at løfte kvaliteten på kan være indkrydsning med kødkvæg. Mange følger det igangværende forsøg  med hensyn til produktionsresultater før de tager stilling til om der skal insemineres med kødkvæg på de ringeste køer. Det kan blive afgørende for om vi også fremover kan have en stor handyrproduktion på basis af malkeracerne.

Sygdom og dødsfald gav problemer i adskillige besætninger sidste vinter og forår. Det varede længe inden årsagen til problemet  blev kendt, og der er stadig ikke overblik over udbredelse eller indsatsmuligheder overfor Mycoplasma Bovis.  Den anses for nuværende for at være en medspiller i diverse sygdomme, men ikke for at være den egentlige årsag hertil. Vi hører fra dyrlægerne at det ikke er lykkedes at påvise en sammenhæng mellem de kliniske symptomer og blodprøver. BVD, der ellers er tæt på at være udryddet her i landet, blomstrede op i det sønderjyske i efteråret, og voldte en del besvær i de berørte besætninger. Den nye sygdom Schmallenberg-virus er på fremmarch, og saneringskampagnen for salmonella dublin har senest vist en stigning i antallet af smittede kvægbesætninger. Der er derfor al mulig grund til at stramme op på smittebeskyttelsen i vore besætninger. Omkostningen ved nogle par ekstra støvler til besøgende og servicepersonale er minimale imod de omkostninger der kan være ved smittespredning.

Bluetongue-erstatningen udbetales nu langt om længe som det blev lovet i 2008. Det har været et grotesk forløb at landmandens legitime ret til omkostningsdækning har været så længe undervejs i bureaukratiet. Hvis reglerne om krydsoverensstemmelse gik modsat vej var der da nogle mennesker i systemet som skulle trækkes adskillige procent i løn!

I vejledning om krydsoverensstemmelse for 2012 henvises til de 4 EU-forordninger og 14 direktiver, som er omfattet af krydsoverensstemmelse. De bestemmelser som er indført eller gengivet i dansk lov eller bekendtgørelse, er grundlaget for de danske krydsoverensstemmelseskrav. Og nu citerer jeg: "De pågældende forordninger og direktiver er gældende over hele EU, hvorfor kravene til landmændene i princippet er ens i alle EU lande. Lokale forhold i medlemslandene kan dog medføre, at der er forskelle i formuleringen og relevansen af kravene". Som landmænd oplever vi i høj grad en forskel. Detailstyring, datotyrrani og frygt for nidkære kontrollører fylder mere og mere af vores hverdag og fratager os initiativ og motivation. Et forkert afkrydset skema eller en manglende underskrift kan have store økonomiske konsekvenser, både for landmanden, men også for hans dyrlæge. Der er ikke noget at sige til at det efterhånden er svært at tiltrække dyrlæger til landpraksis.

Sundhedsrådgivningsaftalen skal revideres i år, og Danske Slagtekalveproducenter har spillet ind omkring emnerne samdrift og vetstat-registrering. Samdriftsregler bliver der stadig arbejdet med, men antibiotikaforbruget i de store kalvebesætninger har Fødevarestyrelsens bevågenhed, og det vil nok ikke være muligt at få skabt en speciel gruppe for slagtekalveproducenter som det ser ud i dag. Der er fokus på at få nedbragt forbruget, så der ligger en stor opgave forude for især de større producenter. Det er en opgave vi skal have løst på den ene eller anden måde, og hen over året vil der blive igangsat en kampagne for at mindske forbruget.

Vi ser en stor forskel i forbrug mellem besætningerne, og der må kunne hentes gode erfaringer fra de

kolleger som ligger lavt, og som samtidig har lav dødelighed og gode produktionsresultater. Vi bruger kun en brøkdel af medicin sammenlignet med de lande vi normalt sammenligner os med, men ved at lære af de dygtigste bør vi kunne  reducere yderligere.

Antistofniveauet for salmonella Dublin er øget det seneste år i de større kalvebesætninger. Fra en målsætning på godt 10 % i 2012 er vi nu tæt på 30 igen. Det er ikke tilfredsstillende, og der skal gøres en indsats for at komme tilbage på sporet. Det vil nok blive krævet at der indarbejdes en indsats i obligatorisk sundhedsrådgivning. Måske skal vi bede mælkeproducenter i status 2 beholde kalvene; så må de aflives eller eksporteres. Det er nødvendigt at vi får besked straks hvis en leverandørbesætning overføres til statur 2 eller 3, så vi kan tage vore forholdsregler. 

Sidste års vanskelige høst har betydet at mange mangler halm, og at kvaliteten af den bjergede halm heller ikke er i top. Nogle har af den årsag reduceret antal kalve, og andre forsøger sig med alternativer som spagnum og majsstrøelse. Politiske signaler om øget brug af biobrændsler i kraftvarmeværkerne har i forvejen gjort halm meget dyrt, og i husdyrudvidelsessager er dybstrøelse meget ugleset. Dertil kommer yderligere KO-krav om opbevaring af markstakke. Jeg ser det som at miljøreglerne har vundet over dyrevelfærden!

EU's budget står overfor en omlægning fra 2014. Som oplægget er vil der straks blive flyttet mange penge fra kvægsektoren i Danmark, også flere end mange af os kan klare. Vi er nødt til at have en længere periode til afviklingen, og jeg har fået indtryk af den danske regering forstår nødvendigheden. Støtten bliver givet som betaling for samfundsgoder som at der produceres effektivt, miljøvenligt og dyrevenligt, og det er jo områder danske landmænd i høj grad leverer på. 

Foreningen har igen oplevet en lille medlemstilbagegang og har i dag 105 medlemmer. Regnskabet er i balance, så den kontingentforhøjelse jeg varslede sidste år har vi valgt at undlade. Aktiviteterne har været et bedriftbesøg hos Henrik Pedersen i Fly ved Skive sidste forår, med efterfølgende indlæg fra Henning Gade, DLG samt Klaus Moltesen Ravn fra Agrocura. Vi havde sommerudflugt til Samsø hvor Maja og Ib Pedersen lagde lade til, samt viste rundt på øen. Kort efter nytår besøgte vi så Danish Crowns opskæringsvirksomhed i Sdr. Felding, hvor Lorenz Hansen viste rundt og gav en god orientering om produktudvikling og afsætning. Qua den sene og besværlige høst valgte vi at undlade arrangement i efteråret. Også for ikke at kollidere med aktiviteter hos rådgiverne. 

Jeg blev indvalgt i bestyrelsen for 16 år siden. Det har været en spændende tid, hvor jeg har haft lejlighed til at samarbejde med mange dygtige og interessante mennesker. De første år som kursusleder på foreningens kurser, så redaktør af bladet og endelig som formand de seneste 7 år.

I al den tid har kalveproduktionen været påvirket af skift i politiske og økonomiske vilkår, så en stadig tilpasning har været livsnødvendig. Der bliver garanteret heller ikke mangel på udfordringer for foreningen fremover. Det er jeg ikke i tvivl om at den nye bestyrelse nok skal tackle.

Jeg vil gerne takke alle medlemmer for et godt samarbejde hen over årene. Tak til nuværende og tidligere bestyrelseskolleger, rådgivere og andre samarbejdspartnere. Også en tak til sekretær Åse Larsen for samarbejdet.

» Tilbage

 




Slagtekalve Rådgivning Hedegaard Agro Dansih Crown


Copyright © 2010 Kalveproducenten.dk